En super flot kogebog med lækkert bagværk uden smør, æg, gluten og sukker. For veganere og dem, der ønsker at prøve at bage med plantebaserede råvarer.
Bogen indledes med et afsnit om bl.a. sukkertrang, råvarer, ernæringslære og baggrunden for bogen. Opskrifterne i bogen er delt op i en række afsnit med følgende overskrifter: "Dyppelse, puré, chokolade & marmelade", "Morgenmad & brunch", "Appetizers & småbrød", "Brød & tungt bagværk", "Småt, godt & til kagedåsen" samt "På kagefadet & tærter". På hvert opslag i bogen er et helsides farvefoto, som viser det færdige resultat. Nogle opskrifter er samlet på samme foto. Mekto Ganic er uddannet kostvejleder og holistisk rawfoodkok og har tidligere udgivet kogebøger om bagværk uden mælk og gluten i Sverige.
En rigtig flot kogebog med flotte farvefotos, som giver en hyggestemning og man får helt lyst til at kaste sig ud i vegansk bagning - også selvom man ikke er veganer. I og med at det er veganske opskrifter er der en del ingredienser, fx malede loppefrøskaller, som man vil skulle i en specialbutik efter.
I Vegansk for alleSpis vegansk og Spis vegansk er der også mange opskrifter på forskellige veganske retterI Vegansk for alle og er der også mange opskrifter på forskellige veganske retter.