Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Alene hjemme


Beskrivelse


Eva, Åse og Per skal være alene hjemme og passe huset, mens mor og far besøger farfar, der er syg. Børnene bager og laver mad, og de gør rent, fejer foran huset og river haven, som deres mor har bedt dem om.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2015

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 19. mar. 2015

Tre bøger med tre forskellige historier. Læs om da Eva, Åse og Per passer huset, mens mor og far er på besøg. Du kan også læse om Lasse, der får ti kroner og køber to kaniner, eller om Per, der besøger Grete, som giver ham gaver. Til frilæsning for børn fra 6 år.

Bøgerne hører til serien "Søren og Mette". De udkom 1. gang i 1975. Omslaget er hårdt, og hver bog har en historie på ca. 46 sider. "Alene hjemme" drejer sig om tre børn, der skal være alene hjemme, mens mor og far tager på sygebesøg. Børnene bager og laver mad samt ordner de pligter, mor har bedt dem om: vaske op, rive haven og feje foran huset. I "Lasses kaniner" får Lasse ti kroner af mormor. Han må selv bestemme, hvad han vil købe. Lasse køber to kaniner. Hans lillesøster vil gerne røre kaninerne, men hun glemmer at lukke buret. Per besøger sin ven Grete mange gange i "Kloge Per". Han får gaver af Grete ved hvert besøg. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdede og har et LET-tal 20.

Tiden er løbet fra denne series indhold. Teksterne er primært lydrette og lette at læse, men indholdet er ikke opdateret. Børn i 2015 vil ikke finde indholdet interessant, da det ikke svarer til nutidens adfærd og normer. Bøgernes illustrationer er de oprindelige sort/hvide tegninger, mange voksne genkender fra Søren og Mette læsebøgerne.

Der udkommer mange lydrette serier - fx om Mik Miks mus.