En dokumentarserie i seks afsnit om 2. verdenskrigs forløb henvender sig til historisk interesserede mennesker, der gerne vil have lidt meningsfylde fra fjernsynskanalerne. Men den fransk producerede Apocalypse, 2009 er mere end et historisk dokument. Det er en på én gang saglig og poetisk, indfølt fortælling for alle om en ufattelig katastrofe. Og den er velegnet til formidling for et publikum, der måske ikke ved så meget om en ikke så fjern fortid.
2. verdenskrig "krævede 50 millioner dødsofre. Dobbelt så mange civile ofre som militære." I sidste afsnit af Apocalypse opsummeres katastrofens omfang, og de professionelle fagfolk, der filmede krigsscenen for eftertiden, takkes. Men også amatørfotograferne, hvis dokumentationer skildrer krigens dagligdag. Hermed er der givet en karakteristik af en serie, som dokumenterer krigens store begivenheder, men som også fokuserer på, at "civile, kvinder og børn betaler som altid den højeste pris!" Speakerteksten er suverænt skrevet og leveret i en konstant søgen efter det helt rigtige udtryk. Og teksten vrimler med citater fra hovedaktører, ukendte soldater og kulturpersonligheder. Det imponerende sort/hvide billedmateriale er computerfarvelagt, men selv denne diskutable disposition virker klog. Det giver de mange forskelligartede filmstrimler en ensartethed, der styrker fortællingen.
Den omhyggelige research og fine formidling er sammenlignelig med Ken Burns' mesterlige serie om den amerikanske borgerkrig (1990).
En absolut nødvendighed.