Bøger / skønlitteratur til børn

Den rette glød


Beskrivelse


Billedfortælling om Trollz - fem veninder der alle bærer navne på ædelstene og elsker magi. Da Amethyst lærer at bruge sine magiske evner, bliver Ruby jaloux og vil udstøde hende fra gruppen ved hjælp af trolddom, men trolddommen rammer Ruby selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Ulla Møller

2006

En billedfortælling for piger der i forvejen er fortrolige med Trollz' univers fra andre medier og som er vant til en flimrende fantasiverden fra tv og elektroniske spil. De fem Trollz der alle bærer navne på ædelsten er nemlig kendt fra film og spil, og de har deres egen hjemmeside. Bogen her er baseret på første afsnit af filmserien om de fem gode venner, der er troldkvinder og kan magi. De glade veninder er magiske væsner, der elsker at shoppe, gå i skole, snakke tøsesnak og hænge ud ved frisøren eller på cafeen. De bruger deres magi til at gøre livet endnu bedre. Amethyst lærer endelig at bruge sine trylleevner, men en jaloux Ruby forsøger ved trolddom at gøre Amethyst upopulær, men trolddommen rammer hende selv. Kan Amethyst redde Ruby og Trollz' venskab? Jeg kunne hverken finde hoved eller hale i den tegnede fortælling, og det lille handlingsreferat er primært baseret på bagsideteksten. Trollz og deres verden har en del til fælles med pigerne fra W.I.T.C.H., men jeg foretrækker bøger og tegneserier om sidstnævnte. Bogen om Trollz er i øvrigt flot, en lille bog i fast bind med et iøjnefaldende omslag i røde farver og lidt gulddrys og manga-agtige illustrationer ligeledes holdt i pink og rødt på forskelligfarvet baggrund og forsynet med en ganske kort tekst. En rigtig venindegave blandt piger i 8-10-årsalderen.



Informationer og udgaver