Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Den solskoldede mor som blev byttet væk for ti kameler


Beskrivelse


Mor har inviteret sønnerne Fredrik og Arve og tante Torunn på ferie til Aqaba. Men her vil en saudiarabisk prins købe hende og Fredrik har også sit at tænke på.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 1999

af

af

Flemming Dehn (skole)

d. 15. jan. 1999

Dejlige, lyshårede mor-Signe på 33 er blevet alene med sine to drenge, og da hun vinder over halvtredstusinde i tips, så skal der ske noget. Frem med verdenskortet og et kast med en dartpil. Rejsemålet bliver Aqaba i Jordan. Sol, varme, sheiker og farlige oplevelser. Og det bliver en forunderlig rejse i selskab med tante Torunn og de to drenge. Mor sætter for sjov prisen for ægteskab med en prins fra Saudi Arabien til 10 kameler a 7000 dollars pr. stk. Parallelt med moderens leg efter eventyr kører sønnen Fredriks historie. Han fortæller den til sin lillebror Arve. Om hans ensomhed, om at føle sig usynlig i skolen både når det gælder lærere og elever. Og værre bliver det, da han forelsker sig i den kønne Cecilie og prøver at vinde hendes opmærksomhed. Det er en dejlig bog, som både rummer spænding, indlevelse, indsigt og menneskelig varme. Det er ikke bare de voksne, som kæmper med den mulige/umulige kærlighed. Som slås for anerkendelse. Selvlæsning fra 4. klasse. De s/h illustr. "leger" godt med.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 1999

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 15. jan. 1999

Bittersød norsk oplæsningsbog om, hvor svær kærlighed kan være for både børn og voksne. Held i spil og en dartpil sendt mod et verdenskort er årsag til, at mor med det kraftigt afblegede hår, skyggetanten Torunn og de to sønner havner i Aqaba på ferie. Deres far har fundet en anden, og deres mor tipper sig til 58.000 kr. Og nu sidder de i Jordan, hvor lillebroderen med barnets ubarmhjertige klarsyn registrerer sin alt for blonde og indladende mors flirten med en saudiarabisk prins. Samtidig må han lægge øre til sin storebrors triste kærlighedshistorie. Som klassens usynlige dreng tilbeder han på afstand en pige, og hans forsøg på at gøre opmærksom på sig selv, ender i ren katastrofe. Det er morens ferieflirt også lige ved at gøre. Prinsen køber hende for ti kameler, bortfører hende, og hun må stikke af. Det er en pudsig og hurtigt læst bog uden en egentlig happy-end eller morale, udover at kærlighed hverken kan købes eller tvinges frem. Den er velfortalt i et godt, stramt sprog, og man følger med stigende interesse både ferieforviklingerne og broderens pinagtige skoleforelskelse. Oplæsning fra 8 år, hvor interessen for det andet køn er vakt. De skæve og humoristiske s/h illustrationer med en ondskabsfuld snert passer godt til indholdet. Af samme forfatter udkom i 1996 Himmelkys.


Berlingske tidende

d. 27. mar. 1999

af

af

Eva Glistrup

d. 27. mar. 1999


Folkeskolen

Årg. 116, nr. 34 (1999)

af

af

Raahauge Jens

Årg. 116, nr. 34 (1999)