Fin bog om moderne konservering af sæsonens råvarer. En af den slags bøger, som madnørder vil elske at lade sig inspirere af.
Moderne konservering er i virkeligheden gamle metoder, som har fået en renæssance. I denne bog handler det om at bevare smagen, saften og kraften af sæsonens råvarer, så de kan bruges året rundt. Det kan fx gøres gennem tørring, olier og eddiker med smagstilsætning, forskellige syltemetoder, smagstilsat salt samt syrning og fermentering. Forfatteren er svensk Michelin-kok, og det, han får ud af at konservere, er en blanding af velkendte ting som fx eddikelagrede cornichoner og syrnet hvidkål og avancerede ting som fx persillekrymmel, sorte hvidløg og olie på brændt hø. Sidste del af bogen er en samling opskrifter på gourmetmad, hvor nogle af de konserverede sager indgår.
Ja tak, et spisekammer fyldt op med denne bogs lækkerier gad jeg godt have. Det er en meget inspirerende og flot illustreret bog, og de fleste af tingene kan man bare gå i gang med at lave. Dog kræver flere af konserveringsprocesserne en del tid, men for madnørder er det netop en del af charmen.
Bruges sammen med populære fermenteringsbøger som Bogen om fermenteringFermentering 2.0, hvis forside er meget lig 'Det nordiske spisekammer,' og Fermentering 2.0. Desuden har kogebøger om det moderne nordiske køkken også opskrifter på moderne konserveringBruges sammen med populære fermenteringsbøger som Bogen om fermentering, hvis forside er meget lig 'Det nordiske spisekammer,' og . Desuden har kogebøger om det moderne nordiske køkken også opskrifter på moderne konservering.