"Men så smiler hun, og det alvorlige ansigt lyser op indefra, og det virker, som om hun både er der og ikke er der. Sådan et smil er det, usikkert mellem glæde og sorg. Sådan skal det være". Sådan slutter bogen, og sådan har Rifbjerg så fået skrevet sin heltinde frem gennem et kompliceret og veloplagt spil med fiktionsplaner. Afsættet for formen har han fra Martin A.Hansens Midsommerfesten, hvor jo også læser og forfatter kommer i dialog; hos Rifbjerg findes også en overordnet fortæller, en kritiker og et par gengangere. Det drejer sig meget om kedsomhed, der tager livet af livet. Elise Krag er fiktionens omdrejningspunkt, hun kunne måske være blevet en af disse uforglemmelige rifbjergske heltinder; nu blev hun en del af spillet mellem fiktionerne og ikke-fiktionen, drilagtigt for nogle, dræbende for andre, er jeg sikker på, en bog så svær at få hold på. Et møde med Bai fra Herman Bangs Ved vejen får vi også: han søger trøst for sin døde Katinka, som han elskede, i det genopstandne bangske København! Flot! Men primært for inkarnerede Rifbjerg-fans.