HLJ fortæller i denne slægtsroman om sin egen slægt tilbage til olde- og bedsteforældrene, der var fattige landarbejdere på Vejleegnen, og op til i dag. Skildringen der kan læses som en roligt fremadskridende, sober, ret udramatisk slægtsroman - den er ikke i jegform - er koncentreret om moderen, der gennem hele sit liv var drivkraften og centrum for familien. Som barn drog hun med moderen og lillesøsteren til København, hvor de boede på Nørrebro i største fattigdom. Senere fik hun forskellige pladser rundt om i landet og giftede sig til sidst med arbejdsformanden for fattiggården i Aalborg og kom i embedsmandsstanden. Forældrene sætter børnene i Katedralskolen for at give dem en god start, trods personlige ofre, det bedres for familien, de kommer gennem krig og besættelse, og forældrenes alderdom tilbringes i rolige og trygge forhold. De andre søskende klarer sig også pænt frem i verden. En sober bog, navnlig til de ældre lånere, uden større dramatik eller litterære eller andreopsigtsvækkende kvalifikationer.