Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fæle Fidella og natskolen


Beskrivelse


Fæle Fidella bor på stoflageret på syfabrikken sammen med mange andre spøgelser. Fidella begynder på Sofia Skræmmevids Natskole for Yngre Uskolede Spøgelser. Men så kommer hun til at gøre noget meget slemt og må ud på en lang og farlig rejse for at finde den første sandhed.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2009

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 9. okt. 2009

Første bind i en ny serie som egner sig til oplæsning fra 6-7 år og selvlæsning fra 9-10 år. Filosofisk gys set med spøgelsers øjne i lækkert layout.

Unni Lindell er kendt fra både voksen- og børneudgivelser, senest en letlæsningsbog Kys mig på tirsdag, 2009. Her er hun med en ny serie, hvor første bind er denne filosofiske og charmerende historie om alle spøgelserne på syfabrikken. Lille Fæle Fidella bor på stoflageret på syfabrikken sammen med mange andre spøgelser. Hele dagen ligger de pænt sammenfoldet og venter på, at det skal blive nat. Fidella begynder på Sofia Skræmmevids Natskole for Yngre Uskolede Spøgelser. Men så kommer hun til at gøre noget meget slemt og må ud på en lang og farlig rejse for at finde den første sandhed. Mange illustrationer i farve i en charmerende og humoristisk stil, der udvider historien. En bog der tager os med ud på en rejse i filosofiens og kulturens historie. Sproget kræver sin læser/oplæser, men når man først har fundet rytmen i stilen, så flyder historien og ordene i rasende fart og når man når slutningen, er man slet ikke klar til at slippe Fæle Fidella og hendes venner!.

Der findes ikke andre bøger i helt samme genre - spøgeri set med spøgelsers øjne kombineret med filosofi og sproglige finurligheder.

Første bind af serien om spøgelset Fæle Fidella og hendes mange venner. En historie som man lige skal ind i, men når man så er der, så er man helt fanget ind af en god historie og sproglige finurligheder.


Børn & bøger

Årg. 63, nr. 1 (2010)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 63, nr. 1 (2010)