Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fætterløjserne - og Sagnet om den Stygge Strigle


Beskrivelse


Viktor besøger sin fætter Frede ude på landet. Nogle lokale bøller, en spøgelseshistorie og pigen Emma gør det til et nervepirrende ophold. Især når man er 10 år gammel og måske ikke er verdens modigste dreng.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2018

af

af

Bo Knudsen

d. 16. jan. 2018

To fætre får en spændende sommerferie med mystik og nogle lokale bøller, der sætter deres mod på prøve. For 8-11-årige drenge. Er du 10 år, som hovedpersonen, kan du læse bogen selv.

Frede er flyttet med sin far ud på en herregård, og her skal hans fætter Viktor tilbringe ferien. Viktor husker tilbage på denne sommer fyldt med gemmeleg og fægtning med træsværd. Og på pigen Emma, som han bliver lidt forelsket i. Sammen vil de tre skræmme en flok bøller, der kører rundt på grunden i biler. En spøgelseshistorie om "Den Stygge Strigle" giver dem ideen til hvordan. Det er forfatterens første børnebog. Kirsten Raagaard står for forsiden og de 14 s/h tegninger. Der er lagt op til en fortsættelse.

Forlaget sammenligner selv med "De fem" og "Max Pinlig", men det synes jeg ikke, der er hverken krimi eller humor nok til. Historien er godt skrevet, og den realistiske del fungerer godt. Dramaet i bogen er knap så troværdigt. Hverken at de unge bøller lader sig skræmme af en gammel spøgelseshistorie, eller at de voksne bruger Emma på 11 år som "lokkedue". Computerspil og mobiltelefoner er nævnt, så historien foregår tæt på nutiden, men drengene bruger ikke tid på nogen af delene i bogen.

Drenge, der roder sig ud i noget, ses også i fx serien "De 3 måske 4" af Daniel Zimakoff, Rotten ringer ud!Havets helte af Morten Dürr og Havets helte af Line Kyed KnudsenDrenge, der roder sig ud i noget, ses også i fx serien "De 3 måske 4" af Daniel Zimakoff, Rotten ringer ud! af Morten Dürr og af Line Kyed Knudsen.