Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Far i gips


Beskrivelse


Billedbog. Oskob skal være alene med far, mens mor er på kursus. Men da far falder og brækker begge arme, må Oskob pludselig klare meget mere end han havde regnet med.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2003

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 13. aug. 2003

I denne billedbog skal 5 ½ årige Oskob være alene med sin far, da moren skal på kursus. På vej hjem fra stationen, hvor de har vinket farvel til mor, falder faren imidlertid i en hundelort og brækker begge arme. Vi hører hvordan far og søn kommer på skadestuen, og hvordan far får begge arme i gips. Vel hjemme igen, må Oskob hjælpe med at styre bilen, så far kan aflevere selvangivelsen. Nu hører vi om, hvordan Oskob må klare en masse ting, og om hvordan far og han spiser spagetti "ligesom Lady og Vagabonden". Til slut kommer mor hjem og tager over, og endelig to måneder senere får far gipsen af. Men far og Oskob spiser af og til stadig spagetti ligesom Lady og Vagabonden. Det er en sød, sjov og velfortalt lille historie om at få armen i gips, og om hvordan også de voksne kan blive hjælpeløse og må hjælpes. Bogens ill. er farvelagte stregtegninger i en tegneserieagtig, karikeret, men alligevel naturalistisk stil, og de er fyldt med sjove detaljer. Forf. er ny i dansk sammenhæng, mens vi kender ill. som forf. og ill. til bøgerne om Eigil og Mimi, bl.a. Den knaldrøde Cadillac (2002). Bogen kan bruges af billedbogslæsere fra 4-5 år, men kan også anvendes i bh.- og 1. kl. til en snak om at hjælpe hinanden og om at få arme eller ben i gips.


Bogmarkedet

Årg. 149, nr. 23 (2003)

af

af

Steffen Larsen

Årg. 149, nr. 23 (2003)