Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fyrst Søndag


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fantasy. Kampen mellem Høje Lørdag og Fyrst Søndag er igang og Arthur kæmper sig tilbage til Huset gennem fjendeland efter et dødsstyrt fra De Hængende haver.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2010

af

af

Merete Flensted Laustsen

d. 18. maj 2010

Denne 7. del i en avanceret fantasyserie er, som resten af serien, primært til den dygtige og noget erfarne fantasy- og sciencefictionlæser fra 12 år. Men henvender sig også til det ældre publikum. Kan ikke stå alene.

I Fyrst Søndag er serien om Rigets nøgler nået til sin hæsblæsende afslutning. Bind 7 begynder, hvor bind seks slap. I et gigantisk styrt fra De hængende haver med Den Sjette Nøgle i hånden er Arthur lige på vej ned i døden, hvis det ikke lige var fordi hans menneskekrop nu havde forandret sig så meget at han nærmest er usårlig. Han lander midt i fjendeland og må kæmpe både med sin forvandling og fjender. Samtidig slipper Suzy Turkisblå fri af sit fængsel og får sine hære til at kæmpe. På jorden prøver Blad at tage hånd om efterdønningerne af et atomangreb på Hospitalet. Alt imens Intet stadig æder Huset op. Sproget er meget visuelt og navnene på steder og personer er noget man skal forholde sig til, hvilket er med til at gøre fortællingen krævende at læse. Som i resten af serien er her meget intertekstualitet og selve fortællingen om Rigets nøgler er nærmest allegorisk. Garth Nix forløser sit værk på fornemste vis.

Parallelverdener, allegoriske fantasyfortællinger af samme sværhedsgrad findes, men ikke i store mængder.

Sidste bind i serien om Rigets Nøgler lever fuldt ud op til seriens øvrige bind, som skal læses for at få noget ud af Fyrst Søndag. Denne fantasyserie er stadig både original og spændende.


Weekendavisen

d. 2. juli 2010

af

af

Damian Arguimbau

d. 2. juli 2010