13-årige Esmeralda er gadebarn i en brasiliansk storby, højgravid og uden udsigt til andet end et liv som prostitueret i et papskur i den værste slum - som hendes mor. I et langt årtilbageblik fortælles historien om den kønne, smilende Esmeralda, der som 12-årig må forlade 'hjemmet', da moderens alfons synes, hun er blevet gammel nok til at tjene penge til ham. Hun levernogen tid blandt byens gadedrenge, men da dødspatruljerne gør for stort indhug i dem, må hun ud som luder i havnekvarteret, indtil hendes alfons bliver myrdet, og hun sidder tilbage, gravid ogubeskyttet. Det er en særdeles velfortalt historie, der indtrængende men egentlig udramatisk og meget realistisk fortæller om et problem, der bliver stadig mere udbredt. Billedet skifter frem - ogtilbage mellem Esmeralda, et medlem af dødspatruljerne og en forretningsmand, der financierer mordene på gadebørnene. Det giver en fin forståelse af, hvad der rører sig i de enkelte, dog uden atgive køb på den sociale indignation,men gør samtidig bogen noget sværere at læse, end sprog og opsætning egentlig antyder, og gør den også til andet og mere end en ny brugsbog om emnet. Forsidenspigeansigt udtrykker fint al den smerte, der ligger i fortællingen. En god og væsentlig roman for de 13-17-årige.