Generalen i García Márquez' nye roman er ingen mindre end den venezulanske frihedshelt Simon Bolivar, som den dag i dag dyrkes som landsfader i Latinamerika. García Márquez fortæller omBolivars sidste rejse efter at han har frasagt sig præsidentposten, en rejse der fører ham fra bjergbyen Bogota ned ad Magdalenafloden til kysten, hvor det er hans tanke at fortsætte videre til detEuropa, som oprindelig gav ham ideerne til oprøret mod spanierne. Men generalen når ikke så langt, bliver svagere og svagere og dør i december 1830 i en alder af 47 år af tuberkulose. Somromanportræt er bogen udmærket. Bolivars sidste rejse giver lejlighed til mange flash backs, så vi får rullet store dele af både hans politiske og sexuelle liv op, og perspektiveret hans indsatsuden at glemme hans kvindekærhed. Men som roman betragtet lever bogen langtfra op til eksempelvis Kærlighed i koleraens tid ( 1986), hvor netop fortællingen var så mesterlig, mens den i denne boghele tiden brydes op af alle defacts og anekdoter, som formentlig skal vise folk på forfatterens hjemmebane, hvor seriøst han har forsket, nu da han i et vist omfang giver sin romanhelt og helgenmenneskelig skikkelse. Så i anvendelsessammenhæng har romanen nok mest bud til biografisk interesserede læsere, der er i stand til at få hold på det ofte komplicerede stof vedrørende politiskebegivenheder og personlige intriger, som García Márquez har indvævet i sin roman.