15-årige Honey bliver smidt ud af skolen og rejser til Australien for at starte på en frisk hos sin far. Honey er den ældste søster i den sammenbragte familie og hun har alvorlige problemer med bl.a. internetmobning. 5. del af serien "Chokoladesøstre", som starter med Kirsebærkys og kaos. For piger mellem 12 og 14 år.
Honey har længe været det sorte får i den sammenbragte engelske familie. Da hun rejser ned til sin far i Australien gør hun alt, hvad hun kan, for at leve op til hans krav om at være en god pige. Men hun savner sin mor og søstre hjemme i England og hendes far er ikke meget hjemme. Honeys stedmor forsøger at hjælpe, men er ikke selv lykkelig i forholdet. Det er svært for Honey at få nye venner og pludselig bliver der spredt onde rygter om hende på internettet. Ingen vil tro på Honey for det kommer fra hendes egen profil.
En hjertevarm beskrivelse af Honeys søgen efter en ny start og en far, der ikke kan leve op til sin rolle. På trods af det alvorlige emne med internetmobning bliver det aldrig rigtigt helt uhyggeligt. Her er underholdning fra første til sidste side i vanlig "Chokoladesøstre"-stil.
Serien skifter lidt imellem at være ren pigebogs-underholdning og så at tage alvorlige emner op, som forfatteren også gjorde i SommerdrømmeFire piger, et par jeans. Fans af Ann Brashares serie Fire piger, et par jeans vil også kunne lide denne bogSerien skifter lidt imellem at være ren pigebogs-underholdning og så at tage alvorlige emner op, som forfatteren også gjorde i Sommerdrømme. Fans af Ann Brashares serie vil også kunne lide denne bog.