Bøger / skønlitteratur til børn / fantastiske fortællinger

Ingenting her, ingenting der : moderne fabler for dem der gider


Beskrivelse


En række korte og lange historier for både børn og voksne, som kan læses og forstås på flere måder. Alle er de filosofiske og med et almenmenneskeligt budskab.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. maj 2002

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 7. maj 2002

Fabulerende og forunderlig er ord, jeg må bruge efter at have læst denne bog med "moderne fabler for dem der gider", som Dorte Karrebæk selv siger i undertitlen. Fablerne er nærmest surrealistiske og kan læses og forstås på flere måder - somme tider forstår man måske slet ikke, men tankerne sættes i sving. Karrebæk er helt sig selv. Hun giver sig selv og sit syn på livet og verden. Historierne (18 stk.) er korte (2 linier) og længere (3 sider), og teksten bliver hele vejen igennem suppleret af flotte helsides illustrationer i D.K.s karakteristiske streg. De er alle sammen filosofiske og har et almenmenneskeligt budskab. Her et eksempel fra bogomslagets bagside: "Der var engang en vaskebjørn, den boede i zoologisk have. En dag kastede en lille pige en sukkerknald ned til den. Vaskebjørnen tog sukkerknalden op i sine små poter og begyndte at vaske den. Og den vaskede. Og den vaskede. Og den vaskede. Men da den lukkede sine poter op for at spise sukkeret var der ikke noget. Ingenting her, ingenting der . . . slet ingenting." Bogen henvender sig til børn i alle aldre og voksne. Fablerne vil være fine som oplæg til filosofisk samtale i en undervisningssituation. Selvlæsning fra 5. klasse, men de pragtfulde illustrationer kan læses af de yngste i skolen. Godt gået Dorte Karrebæk.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. maj 2002

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 7. maj 2002

En både kompliceret og smuk bog hvis undertitel; moderne fabler for dem som gider, skal tages helt bogstaveligt. Det er fabler, man skal arbejde med og tænke over for at forstå, og de er i høj grad lige så meget for voksne som for børn. På mange måder er flere af dem lidt i familie med Louis Jensens 100 historier, og de bevæger sig i samme groteske og surrealistiske univers. Historierne er både lange og korte, nogle ligetil og humoristiske, andre indviklede og dystre. Der er historien om manden som var født uden mund og derfor må spise med ørene, men han bliver ligeså mæt som os andre, og der er den personlige og triste historie om bjergklatreren Frede, som dør i en ildebrand. At man skal gøre det, man er bedst til, fremgår sødt af historien om de fire mænd med store næser, som opgiver at køre bil og i stedet begynder at sejle. Karrebæk skriver et billedrigt og fabulerende sprog, og hendes flotte illustrationer i mørke, stærke farver digter videre. De er skæve og fulde af stemninger som varme, humor og sorg. Jeg kan f.eks. næsten ikke klare det frygtelige billede af et lillebitte rensdyr, som er kørt over. Det plejer at være pindsvin. Men sådan vendes der op og ned på tingene, og det er vel meningen med fabler. Oplæsning og snak fra 6 år.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 37 (2002)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 119, nr. 37 (2002)


Information

d. 12. juli 2002

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 12. juli 2002