Bøger / skønlitteratur / noveller

Isen mellem øerne - og andre fantastiske fortællinger


Beskrivelse


Noveller som har en række gennemgående personer, der oplever sære og uhyggelige ting, dels i genkendelige danske miljøer, dels ude i rummet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 1999

af

af

Lone Thaarup

d. 4. nov. 1999

At kalde de 13 velskrevne noveller for fantastiske fortællinger forekommer mig at være vel rigeligt, men genren er i hvert fald hinsides den dagligdags realisme. Der sker mærkelige ting og sager både i den hjemlige del af universet og på andre planeter i rummet. Historiernes jegfortæller er gennemgående og mange andre omtales og optræder flere gange, således bl.a. datteren Amber og kæresten Elaine. Derudover fungerer vejrliget som en fælles klangbund, det sner og stormer, der er bidende koldt og dødt – man fryser. Bernhard Ribbeck (pseud. for Palle Juul Holm) har også tidligere skrevet science fiction, og har under eget navn udgivet bøger bl.a. indenfor lit.hist. samt oversat flere værker fra tysk. I titelnovellen er vi på Sydfyn, men selv om stedet er genkendeligt, er det sære begivenheder, som udspilles. En mystisk virus får dyrene til at ændre adfærd, en død kat angriber og døde rotter forsvinder af sig selv. Den tilkaldte dyrlæge omkommer på hjemvejen og en mærkelig pige Tsuyu dukker op. Hun viser sig at være en ingen, der ernærer sig ved at årelade hønsene – og dog oplever hun og fortælleren et fint beskrevet kærlighedsforhold. Bogen opruller et fascinerende univers, sære og syrede historier i et fjendtligt og øde landskab uden meget håb om kærlighed og varme.


Proxima

Nr. 70 (2000)

af

af

Niels Dalgaard

Nr. 70 (2000)