Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Livsblod


Beskrivelse


Fantasy. Ten ønsker at stoppe krigen mellem Trojka og Myriaderne, men hun har meget at lære om Efterlivet og livet som ånd. Frem for alt vil hun redde alle, der er endt i den frygtelige verden Mange Slutninger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2018

af

af

Maria Sjøblom

d. 16. feb. 2018

Tenley "Ten" Lockwood har valgt at tilbringe sit efterliv i åndeverdenen Trojka. Hendes elskede Killian er i Myriaderne og det trækker op til krig. 2. del af "Evigt Liv". En dystopisk, science fantasy-fortælling om kampen mellem det gode og onde. For unge.

Ten ønsker at stoppe krigen mellem Trojka og Myriaderne, men hun har meget at lære om Efterlivet og livet som ånd. Frem for alt vil hun redde alle, der er endt i den frygtelige verden Mange Slutninger. Alle forventer at Ten hurtigt lærer at udnytte sin skjulte evne for at kanalisere lys, så hun kan blive Trojkas magtfulde Kanal. Trojka sender hende i felten, hvor hun skal kæmpe mod Killian. Men hvis side er Killian egentlig på? Han har tidligere bevist, at han vil gøre hvad som helst for at vinde Myriadernes krig. I takt med at Ten og Killians kampe bliver hårdere og hårdere, vokser deres følelser for hinanden. Ten skal snart træffe sit valg: Kærlighed eller sejr?.

Anderledes og underholdende fantasy. Ten er en sej heltinde med et stærkt ønske om at kunne redde alle. Åndeverdenen beskrives utroligt smukt og med masser af originale detaljer. Handlingen har stadig mange lag, som ikke altid virker lige nødvendige. Men her knyttes en hel del af de løse ender fra 1. del af trilogien Førstelivet. Bogen indledes med ordforklaringer.

Fans af Melissa Meyers "Lunar Krøniken", som starter med Cinder, vil også kunne lide "Evigt Liv".