Lun på et landbrød

Lotte, der går i gymnasiet i Struer, er lun på et landbrød, Jørgen, der går på landbrugsskole. Samtidig er hun ikke helt kold over for klassekammeraten Benny, hvis far Lottes mor har etforhold til. Handlingen er lidt svær at hitte rede i, der forekommer en del mere eller mindre ligegyldige hændelser, der alle ses af og bearbejdes af Lotte. Som altid hos B.R. er der talrigetankespring - og associationer. Væsentlig er også kulturmødet mellem Lotte, moderen og andre tossede kjøwenhavnere, alle kollektivbeboere, og de indfødte. Sproget er godt, nutidigt i knappe,kontante sætninger. De velkendte ingredienser, der hører til i en »rigtig« ungdomsbog er også til stede i denne: mor/datter forholdet, valget mellem de 2 fyre, funderinger over meningen medtilværelsen, men især følelseslivets spil, in casu den lidt pågående pige, der er blevet varm på en fyr, der er lidt tungere i optrækket. Miljøet vil være fremmed for mange, men forekommertroværdigt. Personerne er så almene, at unge kangenkende noget af sig selv i dem, selv om der egentlig kun er kød på hovedpersonen. Læseværdig fra ca. 13 år. Få, dækkende ill. af Mette BrahmLauritsen.

Læs hele vurderingen

Vi følger gymnasieeleven Lotte et år, hvor hun fortæller om sig selv. Lotte er sammen med sin mor flyttet ind i et kollektiv i nærheden af Struer. Lotte er forelsket i landbrugseleven Jørgen,men tiltrækkes også af skolekammeraten Benny. Moderen har et forhold til en af kollektivets beboere og til Bennys far. En enkelt nat havner Benny også i hendes seng. I løbet af året dør Lottes far,og Bennys lillesøster kommer ud for en alvorlig trafikulykke. Det er mange begivenheder på kun 116 sider. Der er gode beskrivelser af kontrasten mellem Jørgens og Lottes baggrund, samt af deninitiativtagende pige kontra den generte dreng. Bogen er absolut velskrevet, men virker overfladisk i sin skøjten hen over problemerne. Moderen er forsøgt sympatisk beskrevet, men virker som etpostulat. I det hele taget virker bogens personer og deres konflikter konstruerede. Forfatteren har forsøgt at skrive, som de unge taler. I nogle passager rammer han fint, i andre virker detanstrengt. - Til ungdomshylden.

Læs hele vurderingen