Vi er nu nået til det 3. bind i serien om Det store århundrede og læserne til de 2 første har hos os stået i kø et stykke tid til denne. Også læsere, som er interesseret i historiske romaner, her specielt mellemkrigstiden, kan godt stå på her.
I Guillous stort anlagte serie er vi nu nået til tiden efter første verdenskrig, hvor optimismen så småt begynder at blomstre og økonomien på vej op, i alt fald for en tid. Lauritz bor sammen med sin familie i Stockholm, hvor han er ved at opbygge et idealsamfund. De 2 andre brødre bor i Berlin, Sverre alene og Oscar sammen med sin familie og Harald, Lauritz' søn. I Mellem rødt og sort er det de store begivenheder især i Tyskland, der driver handlingen frem. Harald er som den eneste i familien meget begejstret for Onkel Hermann (Göring), som han kommer til at arbejde sammen med. Mens Sverre, Oscar og hans kone Christa bliver nødt til at flygte fra Tyskland, Sverre på grund af at han er homoseksuel og Christa fordi hun er af jødisk afstamning. Sprogligt er bogen en fornøjelse at læse, siderne vender sig nærmest af sig selv, og Guillous sociale opfattelse fornægter sig ikke.
Blandt forfattere til de mange store romaner om mellemkrigstiden kan nævnes Ken Follett og Berlin Alexanderplatz af Döblin, som selv er en person i Guillous roman.
Jeg synes, blandingen af fiktion og historiske fakta fungerer godt, og der er et godt drive over fortællingen. Guillou har annonceret at han vil bruge resten af sit skrivende liv på projektet, lad ham leve længe.