En dramatisering af fire nordiske gudesagn: Gudernes våben, Thors brudefærd, Thor hos Udgårdsloke og Balders død. Forf. har virkelig begået en genistreg ved at være overordentlig tro mod sitforlæg samtidig med, at en humoristisk-ironisk tone svinger i alle fire akter. Sproget er moderne, og personerne - især Loke, der intrigerer og snyder, så det driver af ham -karakteriseres udmærketgennem de meget mundrette replikker. Rammen om hver akt er Odins besøg hos de tre norner; han spørger, hvordan det gik til, da ... og får så lov at kigge i Urds brønd - det, han ser, udgør næsteakt. Det kan virke lidt kunstigt, ligeledes at disse rammeafsnit er skrevet i fire-fods jamber med omvendt ordstilling, arkaiserende ordvalg osv. Men det gør ikke så meget, fordi selve stykkerne erså morsomme; de er oprindelig skrevet til marionetteater, men kan nemt anvendes i andre former for teater. Mjøllner og mistelten kan spilles i sin helhed f.eks. ved en skolefest, eller en enkeltakt kan pilles ud ogbruges som indslag ved en cabaret el.lign. Et morsomt lettilgængeligt letspilleligt stykke er en mangelvare, og det skal nok blive påskønnet af større børn og voksne.