Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Monstrene kommer! : et eventyr med trylleri, trolde og andre skabninger. Bind 1


Beskrivelse


Fantasy. Drengen Arthur bor i Underverdenen sammen med sin syge bedstefar. Han tager op til overfladen efter mad, men bliver overfaldet af den onde Snapper, der forhindrer ham i at vende tilbage. Men Arthur får snart nye venner, der hjælper ham i kampen mod Snapper og dennes bande.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Vera Jensen

2007

Denne underholdende fantasybog henvender sig til læsere på 9-12 år. Hovedpersonen er drengen Arthur, der bor i Underverdenen sammen med sin syge bedstefar. Oven over dem ligger den ellers hyggelige lille by Rottekøbing, hvor der bor ganske almindelige mennesker. Men i Underverdenen, der består af et udbredt system af gange og huler, lever en masse særprægede væsener: Æsketrolde, kålhoveder, langbenede grævlinger og frygtsomme vildoste. Arthur er nødt til at foretage ekspeditioner til overfladen for at skaffe føde, og en dag overfaldes han af den ondsindede Snapper og dennes kumpaner, der er medlemmer af den hemmelige organisation Rottekøbing Osteforening, der engang havde magten i byen. Arthur bliver forhindret i at vende tilbage til bedstefaderen, men heldigvis får han hjælp af den pensionerede advokat Wilfred, og de allierer sig med undergrundens væsener i kampen mod den grusomme Snapper. Det er en frodig og fabulerende fortælling, der må siges at være typisk engelsk. Historien er fyldt med absurde opfindelser, skøre påklædninger og barokke hændelser. Det hele udspilles i et surrealistisk eventyrunivers, der er lidt i familie med Lewis Carrol's Alice i eventyrland. Snow har selv illustreret bogen med mindst én tegning pr. side. Illustrationerne er flotte og passer til den frodige fortællestil. Foran er der en illustreret fortegnelse over diverse skabninger.



Informationer og udgaver