Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nye veje

Del 10 af Line bøgerne

Beskrivelse


Veninderne Line, Anna og Malene er efterhånden blevet 16 år og er ved at blive for store til ponyerne. De når dog lige at få Nordisk Mesterskab i Finland med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2006

af

af

Elin Søborg

d. 20. juni 2006

Her i bd. 10 i hestetriviserien Line bøgerne om Line og hendes 2 veninder Anna og Malene er pigerne efterhånden blevet 16 år og er færdige med folkeskolen og kører på det absolut sidste år med ponyridningen, så nu venter gymnasiet og hestene. Men Line når lige at få Nordisk Mesterskab i Finland og 2 sølvmedaljer med sammen med Tøsen, og så ser det jo lovende ud med den spirende forelskelse i Christian, der skal i lære som berider. Der er ikke andet end heste i de tre veninders verden, og vi får detaljerede beskrivelser af alt vedrørende mesterskabet og forberedelserne til det, samtidig med at der hele tiden omtales begivenheder fra tidligere bind i serien, så bogen kan sagtens læses uden kendskab til serien iøvrigt. Sproget er letløbende, men handlingen hæmmes lidt af de meget detaljerede beskrivelser af heste/ponyer og teknik, og miljøet virker tidløst, næsten lidt gammeldags. Det vil dog næppe genere de hestetossede piger i 11-15-års alderen, der er målgruppen for serien, og som her kan lade alle drømmene både om samvær med heste og konkurrencer få frit løb. Omslagets gode tegning af en springende ekvipage og fængende bagsidetekst udsender de helt rigtige signaler.