Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ole og arrige Amanda

Del 3 af Serien om Ole

Beskrivelse


10-årige Amanda, hvis forældre er fra Chile, vil ikke med, da klassen skal på tur. Da Ole forsøger at finde ud af hvorfor, fryses han ud af de andre.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Ole går i 4. klasse og oplever her i løbet af en uges tid det, der tenderer den lille racisme. Det drejer sig om Amanda, men bogen lader Ole iagttage, reflektere over og opleve, hvordan hun,der er tilflytter og i begyndelsen var en glad pige, nu bliver klassens out-sider, mobbes og reagerer voldsomt og aggressivt. Ole opdager tilfældigt, at den hårde facade kun er et skalkeskjul ogforsøger forgæves at få kammeraterne til at genoprette det gode forhold. - Måden, det til sidst lykkes på, hvor Amanda lokkes til at akkompagnere en optræden på fritidshjemmet, er bogens svagepunkt, men forsvarlig ud fra tesen om, at i en børnebog skal de gode hensigter lykkes. Og det er en god bog, velskrevet og velkomponeret med en stigende spænding omkring Amanda og hendes problemer,en chilensk baggrund og forældrenes skilsmisse, og en god indlevelse i en klasses sociale klima og dets svingninger. Personskildringerne af børn som af voksne er begrundede og forklarlige. Bogenkan læses fra slutningenaf 4. klasse, den har god typografi og en del illustrationer i let, lidt sjusket streg. Egnet til oplæsning i 4.-5. kl., med godt stof til samtale. Kan læses uafhængigt af:Oles hemmelighed.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Inge Sloth Sørensen

d. 18. dec. 2018

En fin realistisk og ganske aktuel børnebog, der handler om indvandrerproblematik, mobning og kammeratskab. Forf. har en fremragende evne til at sætte sig ind i et barns tanke- ogbegrebsverden og beskriver i et dialogrigt, letlæst og varieret sprog sin historie. Det er Ole fra Olies Nye cykel 1979 og Oles hemmelighed 1987, der fortæller. Han er en lidt stille, tænksom,social og rar dreng. Oles 4. klasse skal på tur, men Amanda vil ikke med. Amandas forældre er fra Chile, mens hun selv er født i Sverige. Fra at være en aktiv, livlig og glad pige har hun i dethalve år, hun har gået i klassen, ændret sig til at være aggressiv, støjende og altid vred, og ingen i klassen, vil have noget med hende at gøre. Ole begynder at fundere over hvad det kan skyldes.Hans mor og klasselærer er nok klar over, at han går og tumler med et eller andet, men Ole vil helst selv klare det. Løsningen på problemerne virker da også troværdig, solidarisk med børnene og påderes præmisser. Bogen vil egne sigglimrende til oplæsning fra ca. 7 år og selvlæsning fra omkring 10 år. Cecilia Torudds dejlige humoristiske ill. passer godt til historien.