Bøger / skønlitteratur / chick lit

Shopaholic i Las Vegas


Beskrivelse


Becky har mistet lysten til at shoppe, hendes far og venindens mand er forsvundet. Alle spor fører mod Las Vegas og Becky drager ud på en hæsblæsende redningsaktion sammen med både familie, venner og en enkelt uven.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 28. juni 2016

Becky Bloomwood har helt mistet lysten til at shoppe! Det står slemt til med købelysten i denne 8. del af "En shopaholics hemmelige drømmeverden", men det er stadig topunderholdende for alle chick lit-læsere.

Beckys far og hendes bedste venindes mand, Tarquin, er forsvundet. Alle spor fører mod Las Vegas og som altid er Becky handlingens kvinde. Hun propper hele familien, et par venner og en enkelt uven ind i en minibus og sætter kurs mod spillebyen. Optakten til rejsen udspiller sig i forrige del af serien Shopaholic stiler mod stjernerne og opsummeres i begyndelsen af bogen. Som sædvanlig er Beckys mange kaotiske påfund alt andet end kedelige og rejsen byder på alt fra indbrudsforsøg til fåre-rodeo.

Kinsella er dronningen af chick lit og Shopaholic-bøgerne er alle skrevet efter samme opskrift, hvor man aldrig for alvor bliver bekymret for, om det hele nu ender godt. Her er ingen overraskelser, men godt håndværk og let fordøjelig underholdning. Forsiden ligner de andre bind i serien og fungerer rigtigt godt som appetitvækker sammen med den sjove bagsidetekst. Hvis ikke man er kørt træt i serien, vil denne 8. del bestemt ikke skuffe Shopaholic-fans.

Sophie Kinsella er stadig en af de bedste chick lit-forfattere sammen med Marian Keyes.