Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Silhuet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Gyser om Lea der forfølges af et mørkt, skyggelignende væsen, som gradvist bliver mere og mere virkeligt. Snart må hun kæmpe fysisk for at holde væsnet fra livet og bevare sin forstand på samme tid.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2011

af

af

Martin W Hansen

d. 13. okt. 2011

Bogen henvender sig til dem, der ynder det realistiske, psykologiske gys. Grundet bogens meget alvorlige tema, kan den kun anbefales til den ældre del af ungdomsgruppen og voksne. Bogen skal formidles som en psykologisk gyser med et pædofili-tema.

Forfatteren har skrevet flere gysere til børn og unge, men med denne bog skriver han til et mere modent publikum. Bogen handler om pigen Lea, der har en tendens til at ville tilfredsstille andre - gerne på bekostning af sit eget ve og vel. Men Lea bærer på en dyster hemmelighed, som hun endda også har skjult for sig selv. Hendes psykiske barrierer er dog ved at briste og manifesterer sig som en mørk skygge, der er begyndt at forfølge hende. Bogen holder sig for det meste til at beskrive Leas hverdag i en meget nøgtern tone, men uhyggen sniger sig ind på én, og da den dramatiske slutning nås, er læseren næsten ligeså skræmt som Lea. Det er en virkelig god og effektiv gyser, som dog kun bør anbefales til de mere modne læsere, idet Leas psykose især hænger sammen med, at hun blev voldtaget som barn. Sproget er godt og flydende. Forsideillustrationen er lavet af Peter Nielsen, som formår at give bogen et tilpas skræmmende ydre. Bagsideteksten formidler indholdet godt.

Gys for det mere modne publikum, kan man også finde glimrende eksempler på i antologien Horror.dk.

En meget effektiv gyser, der bestemt vil begejstre den rette læser. Jeg ville ikke anbefale den til nogen under 15, men var selv meget begejstret.