Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sofie Amalie skal i skole


Beskrivelse


Billedbog om Sofie Amalie Leonora Skov med de meget lange fletninger. Da hun begynder i skole har fletningerne stor betydning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2006

af

af

Inger Søndergaard

d. 23. juni 2006

En charmerende billedbog, der på sin helt egen måde beskriver nogle af de stærke følelser børn har og voksne husker ved skolestart. Sofie Amalie Leonora Skov har så lange fletninger, at man kan sjippe i dem. Hendes fletninger redder og hjælper hende i mange situationer, bl.a. fordi hun gennem fletninger udtrykker sine følelser. Da hun starter i skolen er mor med. Hun skal lære at sidde stille, lære navnene på nye kammerater, bogstaver og tal, og hun bliver også drillet af pigerne fra 2. klasse. Men da lærer Bjørn forklarer, hvordan hun skal håndtere det, bliver Sofie Amalie skoleglad igen og former sine fletninger som et hjerte. Farveillustrationerne breder sig over hele opslaget. De er malet i en surrealistisk streg med flotte, stærke farver, og de passer til teksten. Den virker tidløs, nostalgisk og original på en gang. Illustrator og forfatter har lavet flere børnebøger, men deres samarbejde er nyt og vellykket. Såvel tekst som billedside koncentrer sig elegant i barnehøjde om Sofie Amalies oplevelse af situationen, og de følelser det afleder. Det er ikke en brugsbog, der som mange af vores andre billedbøger om skolestart forbereder børnene på alle de problemer de vil møde, men en ærlig og kærlig beskrivelse af en lille piges oplevelser de første skoledage, der på sin helt specielle måde giver anledning til en snak mellem den voksne og børn fra 5 år om skolestart.