Dødens drabanter

Forsyths "helt" er altid den professionelle ener. I Sjakalen (72.48.32) var det lejemorderen, i Odessakartoteket (74.15.36) den hævngerrige journalist, og i denne bog lejesoldaten Shannon. Han hyres af en engelsk kapitalist, som har fået færten af store platinforekomster i en underudviklet afrikansk stat. Planen er at Shannon med en håndfuld kolleger skal lave statskup, hvorefter kapitalisten med et tomt aktieselskab i baghånden skal indsætte en marionetdiktator, og "opdage" platinet. Det vil få kursen på de "tomme" aktier til at stige, og vejen er banet for en fed salgsfidus. Det er faktisk en ganske spændende, og forekommer det, sandsynlig historie. Overhovedet er F's styrke den minutiøse beskrivelse af et handlingsforløb, gengivet med et kendskab til lyssky metoder som forekommer hartad utrolig. F's svaghed er den helt mekaniske mennesketegning uden noget indre liv. Det kommer frem i den melodramatiske slutning, hvor S. efter kuppet snyder kapitalisten og overgiver magten tilmere humane kræfter i den afrikanske stat. Derefter skyder han sig selv fordi han har indhaleret for mange af "de hvide kistesøm". Ak ja, men slutningen fylder kun 10 sider, og det er ellers en spændingsroman i den bedre halvdel.

Read the full assessment