Bøger / skønlitteratur / digte

Lyshav : digte


Beskrivelse


Korte digte, der beskriver en besættende kærlighed fra en kvinde til en mand i et enkelt sprog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2015

af

af

Lotte Klemens Thomhave

d. 3. mar. 2015

Ultrakorte digte om en besættende kærlighed fra en kvinde til en mand i et enkelt sprog. For lyriklæsere.

Hanne Raunow er journalist og har tidligere udgivet digtsamlingen 100 måder at sige jeg elsker dig. Denne samling ligger tematisk i forlængelse af den forrige. "Lyshav" består af 61 ganske korte digte, der beskriver kærligheden fra en kvinde til en mand. Ofte er digtene direkte henvendt til et du med kærlighedserklæringer og beundrende sammenligninger. Teksterne består også af refleksioner over, hvordan mødet påvirker jeget, som fx i digtet "Ord der forløser": han løsner/ord/i mig.//Hviler mig/i hans sind.//Han er/out of this world./ "Han" omtales som en kraft, som jeget indimellem ønsker at undslippe, andre gange nyder at være tiltrukket af og beundre. Flere af teksterne benytter sig af sproglige billeder, hvor variationer af lys er det mest gennemgående.

"Lyshav" beskriver en kærlighed fra en kvinde til en mand, der nærmer sig tilbedelse. Et interessant dilemma om en besættende kærlighed, som desværre ikke forløses poetisk. Som digte er teksterne for banale. De sproglige billeder er entydige og klichéagtige og er langt fra at være poetisk vedkommende. Et eksempel på det, er digtet "Os":"Du er dig/og jeg er mig/vi er/os/.

Digtenes ultrakorte form kan sammenlignes med japanske haikudigte, som man fx kan læse i Japanske kærlighedsdigte.



Informationer og udgaver