Books / nonfiction / kogebøger

Simpelthen kinesisk


Description


Kogebog med opskrifter fra Kinas fire klassiske køkkener: Beijing-køkkenet med mange nudelretter, Shanghai-køkkenet med krydrede og sur-søde retter, Sichuan-køkkenet med chili- og peberstærke retter og det mildere, alsidige Kanton-køkken.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Nov. 1997

By

By

Per Månson

d. 6. Nov. 1997

Forfatterne er nye for mig, og bogen giver ingen hjælp på det område, men til gengæld på så mange andre. Det er en meget enkel kogebog uden de store falbelader, der giver nemme tilgange til godt 100 klassiske kinesiske opskrifter fra de fire store køkkener: Beijing-, Shanghai-, Sichuan- og Kanton-køkkenet. Efter en introduktion med de fires særpræg, udstyr, tilberedningsmetoder, forberedelse, middagssammensætning og drikkevarer, samt et lynkursus i pindespisning, følger opskrifterne tematisk ordnet. Der sluttes med råvareleksikon. De fleste anvendte råvarer kan fås i mellemstore supermarkeder. Opskrifterne er enkle at gå til og tilpas i anvisningerne, af udstyr kræves for det meste en wok eller en dampkurv. Vi har en del kinesiske kogebøger efterhånden, denne hører samtidig til i den bedre og den lette ende. Samtidig er den et godt supplement til de mange wok-kogebøger. Illustreret med vignetter.