Bortset fra titlen, hvor jeg mener, det danske ord for firewall er brandmur, er der ikke en finger at sætte på Mankells nyeste og efter hans eget udsagn næstsidste bog om Kurt Wallander fra Ystads politi. Bogen starter med et morderisk taxarøveri begået af to unge piger, snart følger en død mand ved en pengeautomat og en person, der kastes ind i en transformator, så vedkommende brændes grundigt op, samtidig med at store dele af Sydskåne mørklægges ved kortslutningen. Det bliver ikke de sidste forbrydelser, men nogle lægger spor ud til politiet, tilsyneladende med det formål at påpege en sammenhæng, der er meget svær at se. Den er der selvfølgelig, og snart er Wallander & Co. ude i et desperat kapløb med tiden for at finde ud af, hvilken meget stor forbrydelse, der er under opsejling. Samtidig kæmper de mod intern uro med begyndende sprækker i teamets ellers fremragende sammenhold. Som sædvanlig sluger man denne fremragende krimi i en meget stor mundfuld og også som sædvanlig mener jeg, at det er Mankells bedste til dato og dermed en af de bedste samtidskrimier overhovedet. Næste bind Pyramiden er netop udkommet i Sverige og slutter ringen ved at følge Wallanders karriere op til Mordere uden ansigt, 1992.