Den fantastiske handling fra Charlie og chokoladefabrikken fortsætter her med en rejse ud i rummet i en glaselevator, der er udstyret af hr. Wonka, fabrikejer og opfinder. Foruden ham erCharlie og familien om bord. De iagttages fra en rumfærge, der er på vej med personalet til et rumhotel og rapporteres til Det hvide Hus som mulige fjender. Det kommer der en masse spændende ogsjovt ud af, ikke mindst i beskrivelsen af præsidenten og hans stab. - Imidlertid kommer vore venner i kamp med de uhyggelige Knider fra planeten Potto, men alt ender godt med landingen ichokoladefabrikken. - Og så starter en ny komedie, hvor hr. Wonkas vidunder af en foryngelsespille afprøves på bedsteforældrene, og hvor mormor bliver væk, fordi hun bliver yngre end sin alder! -Jo, der er fart på - også sprogligt. Veloplagt og muntert køres løbet, med en snert af uhygge, der dog holdes i ave af de mange komiske, næsten bizarre indfald. Illustrationerne i tæt, sort stregsupplerer fint og bryder en lidtkompakt tekst, der dog kan læses fra 5.-6. kl. - Jens louis Pedersen har gendigtet fra engelsk. Det er underholdning i bedste stil til de mange, der i udlånetspørger efter spændende og sjove bøger.