Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dig og mig, Archie de Souza?


Beskrivelse


12-årige Edi er både smuk og populær. Hendes overambitiøse forældre vil have, at hun koncentrerer sig om skolen. Edi er vild med den fodboldtossede Archie, men de har måske slet ikke noget tilfælles?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2013

af

af

Maria Sjøblom

d. 21. nov. 2013

Pigebog og god underholdning til betweenagers og de yngste teenagers. Som en del af den efterhånden velkendte Sommerfugleserien, vil den formidle sig selv.

Den engelske forfatter har tidligere udgivet Sandhed eller konsekvens i samme forlagsserie. Her er det Edis liv i 6. klasse, vi følger. Edi er både populær og smuk, men hendes karriere-forældre stiller høje krav til hende i forhold til skolen, pligter og lektier, og så er det ikke særligt let at få lov til bare at være en normal præteenager. Edi er forelsket i den fodboldtossede Archie, men har de overhovedet noget tilfælles? Da Archie slår op, finder hun dog ud af at veninderne virkelig bakker hende op og selv hendes overambitiøse mor forstår hende. Danske piger vil genkende det lidt fremmedartede skolemiljø fra diverse tv-serier, ligesom det enkle plot. Det noget karikerede persongalleri gør bogen let fordøjelig og underholdende. Det lyserøde omslag med et foto af Edi, vil tiltrække aldersgruppen.

Der findes bedre bøger til målgruppen fx Camilla Wandahls Veninder for altid eller Astrid Heise-Fjeldgrens Kys og kanel.

God underholdning til betweenageren med meget charme, men uden den store dybde.