Bøger / faglitteratur

Europa i værdighedens navn : en fortælling om fællesskab i forskellighed


Beskrivelse


Kulturhistorisk fortælling om Europas lange vej mod formuleringen af universelle menneskerettigheder, konventioner og retsinstanser. For læsere med interesse for kulturhistorie og politik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2022

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 14. okt. 2022

Kulturhistorisk fortælling om Europas lange vej mod formuleringen af universelle menneskerettigheder, konventioner og retsinstanser. For læsere med interesse for kulturhistorie og politik.

En fortælling om menneskelig værdighed med udgangspunkt i 18 forskellige europæere - fra Erasmus af Rotterdam (1466-1536) til Jean Monnet (1888-1979). Fortællingen favner mere end 500 år. Første europæiske hovedperson er Erasmus af Rotterdam, filosof og filolog og en af sin samtids store tænkere. Bogen fortæller om hans betydning under overskriften "Erasmus af Rotterdam og den protestantiske reformation". Det er i hans samtid europæere første gang kaldes europæere. Endnu en europæer er Anne af Bretagne (1477-1514). Om hende skriver forfatteren, at hun må "kæmpe værdighedens kamp for ikke at blive fuldstændig reduceret til fødemaskine…" Andre europæiske hovedpersoner er fx Galileo Galilei, Francois Voltaire og Viggo Hørup. Sidste hovedperson, Jean Monnet, var en fransk politiker og økonomisk rådgiver med idéer om et forenet Europa. Fagforeningsmanden Anders Laubjerg har også skrevet Den store bølge.

Velskrevet og informativt værk, som viser, hvordan et fællesskab med respekt for forskellighed kan betyde menneskelig værdighed og rettigheder til alle i fællesskabet. Bogen er mest tilgængelig for læsere som i forvejen kender lidt til europæisk historie.

Om menneskerettigheder er der også Europæiske menneskerettigheder.