Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Garfield - rabler videre

Del 14 af Garfield

Beskrivelse


Tegneserie. En samling striber om den selvretfærdige, forkælede - men også farverige kat, Garfield.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Irene Sloth Sørensen

d. 18. dec. 2018

At sukke efter fornyelse i Garfield-serien vil sandsynligvis være et groft brud på hele titelfigurens filosofiske univers, hvor et nok så vigtigt anliggende er en subtil skelnen mellembegreberne dovenskab og apati. Overskueligheden i en statisk verden bestående af ret forudsigelige emnekredse ageret af kat, hund og herre samt sporadiske gæstespillere, er sikkert en medvirkendeårsag til tegneseriens vedvarende omend nu noget afdæmpede popularitet. Tegnemæssigt er alt ligeledes ved det gamle - en enkel, økonomisk og ret vital streg. Der er et stort kvalitetsmæssigtudsving hvad angår de enkelte pointer spændende fra nogle få næsten sublime til en lang række rutinegags. Af de 186 s/h striber (anno 86/87) skønnes de omkring 110 at kunne gouteres af børn, mensresten appellerer decideret til voksenhumor. Samme brede målgruppe af børn, unge og voksne med skyldig hensyntagen til fænomenet troløse fans.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Garde (skole)

d. 18. dec. 2018

Albumstitlen passer eminent til dette album. Garfield fræser ufortrødent videre i den vante stil og i de vante omgivelser. Hans omgangskreds har ikke lært noget af de forrige tretten albumsfortrædeiser, - og Garfield har ikke været nødt til at ændre adfærd og taktik. Fader Harald er stadig lige håbløst forelsket i dyrlægen og slæber Garfield med til det årlige check. Foderskålen ogmorgenritualet er lige uundværlige ingredienser i Garfields hverdag. Hunden Futte er stadig lige optimistisk hjerneblæst og lader sig villigt træde på for så usvigeligt sikkert som en prop igen atdukke op til overfladen fuldstændig upåvirket. Der er dog små varianter i hvert album. I dette mister Garfield hukommelsen, Harald får sig en veninde (Garfields kvindelige spejlbillede) og såprøver han i øvrigt også at lære Garfield at spise spinat (slankekur). Men ellers hvæsser Garfield stadig kløer på lænestolen, morgenmediterer i sin sovekasse, kaster sig over lasagne og overvejeradskillige slankekure.Albummet er igen i sort/hvidt, og det klæder egentlig denne helt specielle streg, hvor der nødig bruges blæk på perifer miljøog stemningsbeskrivelse. Det er forfriskende ogfornyende gensynsglæde med ømme lattermuskler til følge.



Informationer og udgaver