Del 2 - Garfield elsker alle
Jim Davis
Tegneserie. En samling striber om den selvretfærdige, forkælede - men også farverige kat, Garfield.
Beskrivelse
Anmeldelser (3)
Bibliotekernes vurdering
d. 18. dec. 2018
af
af
Gunnar Nielsen (skole)
d. 18. dec. 2018
Hos Garfield er alt ved det gamle. Der soves, ædes, drilles, prales og småsnakkes som i alle de forudgående albums. Og det er vel egentlig også vældig beroligende i en tid, hvor så megetændres. Som ved indtagelse af anden fast-food giver læsning af et Garfield-album en mæthedsfomemmelse, smagen støder ingen, det vækker ingen ubehag, giver på den anden side heller ingenbemærkelsesværdige nye oplevelser eller erfaringer, men det skaber en vis tilvænning, så man også næste gang griber ud efter netop denne vare, som man ved, hvad er. Serien om Garfield begyndte somen skæg idé, men er for længe siden blevet til en industrivare uden det mindste kunstneriske indhold. Man kan dog godt beundre den opfindsomhed, der gør det muligt tilsyneladende i det uendelige atlave bittesmå variationer over de kendte temaer. Albummet vil nemt kunne lånes ud, men man bør overveje kvaliteten.
Bibliotekernes vurdering
d. 18. dec. 2018
af
af
Walther Knudsen
d. 18. dec. 2018
Ved dette album nr. 16 med sort-hvide hverdagsstriber med den kendte kat, må man sende en tanke til Steen & Stoffers far, Bill Watterson, der om Garfields skaber har udtalt: "Ja, han er ...hm, konsekvent". Så konsekvent, at vittigheden: Jeg hader mandage også genbruges adskillige gange i dette album, og det er på tiende år. Selvfølgelig kan selv den sureste lektør ikke bare sig foret enkelt fnis ind imellem, men han får jo også penge for at læse serien, for nu at være så perfid som Garfield gerne vil være. Temamæssigt kommer vi rundt i det etablerede univers, ingen nyepersoner eller emner introduceres, og længere forløb med malkning af et enkelt tema er der ikke. Tegnemæssigt er den største variation, om rasterbaggrunden i en strips første billede vender modvenstre eller højre. Og målgruppen er aldersmæssigt lige så bred som tidligere, børn, unge og voksne, men antalsmæssigt synes den at være svundet ind siden boomet for 4-5 år siden.
Berlingske tidende
d. 4. dec. 1989
af
af
Jakob Stegelmann
d. 4. dec. 1989