Endnu en sort/hvid tegneserie om den utålelige hankat. Hver side har fire striber, nogle med en slags fortløbende handling. Emnekredsen er også den sædvanlige. Imponerende at der kan laves såmange variationer over de samme få temaer. I min forrige udtalelse skrev jeg, at det syntes som om Garfield med årene havde udviklet et lidt mildere sind. Udtalelsen kan hermed dementeres. Garfieldhar måske været inde i en svaghedsperiode, som nu er helt overstået, så det går igen hårdt ud over Futte, Harald, postbudet, småfuglene m.m. Min egen begejstring for serien er til at overse, menGarfield har mange fans blandt børn i alle aldre, så vore hæfter om katten ses kun sjældent på tegneseriehylderne. Børnene holder af seriens sorte humor, og de mange gentagelser af næsten de sammejokes er for dem blot en kilde til yderligere fornøjelse. Både titel og forside hentyder til Beethovens niende - og sidste symfoni, men det skal der næppe lægges for meget i.