Gunnar Staalesen (f. 1947) debuterede i Norge som krimiforfatter i 1975 og har skrevet krimier til norsk Gyldendals sorte krimi-serie. I mørke er alle Ulve grå er hans danske debut.Hovedpersonen/fortælleren er den noget afdankede, fraskilte privatdetektiv Varg Veum. (Varg = ulv på norsk). VV møder på et værtshus den pensionerede kriminalass. Hjalmar Nymark. De bliver vennerog HN sætter VV ind i nogle uopklarede sager. HN udsættes for et mordforsøg og dør senere tilsyneladende af et hjerteslag. VV har dog mistanke om mord, da vennens notater om de gamle sager erforsvundet. VV fortsætter efterforskningen i sagerne, der har rod i begivenheder fra besættelsen 1942-45, en brand i 1953, et mord i 1971. I sin efterforskning konfronteres VV med alle miljøer frasamfundets bund til dets top, og GS' beskrivelse er rammende, hvad enten den tegner bumsen, politikeren eller storkapitalisten. En næsten Sjöwallsk og Wahlöösk udlevering af det norske samfund,eller med andre ord en godbid foryndere af den social-realistiske krimi. Titlen er absolut dækkende for indholdet, selv om den kan tillægges flere betydninger. Den gode samfundsbeskrivelse,personskildringen og den dramatiske opklaring af krimi-intrigen placerer romanen som en virkelig kvalitetskrimi. Anbefales til alle biblioteker.