Bøger / skønlitteratur / digte

Jeg vil gerne tildeles ridderkorset for min eminente elskovskunst


Beskrivelse


Digte. Eksplosiv og eksperimenterende digtsamling om psykisk sygdom, lidelse, død, kærlighed og religiøsitet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2020

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 19. feb. 2020

Eksperimenterende digtsamling om psykisk sygdom, lidelse, død, kærlighed og religiøsitet. For læsere af digte om livets bagsider.

Samling med prosadigte, som udkommer på Forlaget Baggaardsbaroner, der udgiver historier fra den københavnske undergrund under pseudonym. Forlaget ønsker med en eksperimenterende tilgang til litteraturen at gøre den mere spontan og tilgængelig. Nærværende digtsamling er trykt på gult karton og skrevet med 100% håndskrift og i versaler af Jesus Almodovar, der åbner således: "DET ER SOMMEREN 2013/ JEG ER INDLAGT PÅ PSYKIATRISK HOSPITAL/ PÅ AFDELING 13.B.1. SMAGER LUFTEN SOM ET BRUGT KONDOM/ JEG SIDDER I ATRIUMGÅRDEN/ DE ANDRE PATIENTER GÅR I CIRKLER/ EN SMØG FINDES FREM FRA PAKKEN/ JEG VIL GERNE HJEM".

Lille, delikat digtsamling med flere gode ansatser. Digtene er letlæste, men rummer alligevel eksempler på eksplosive billeddannelser, som her: "I NAT HAVDE JEG IGEN MARERIDT OM MIN EGEN LIKVIDERING/ EN HOBBYKNIV FLÆNSEDE MINE TARME I URYTMISKE BEVÆGELSER/ MIT ANSIGT ER BLEGT/ KIGGER NÅDESLØST PÅ SCENERERIET I EN NOIRFILM". Talentfuld forfatter og et meget interessant forlag.

Der findes flere digtsamlinger om psykisk sygdom. I Et kaotisk dramaJeg ville leve sætter Thomas Alexander Jensen ord på, hvad det vil sige at leve med angst og et sind i kaos, og i Jeg ville leve af Bjarke Juulsgaard Blach finder man nogle rå og umiddelbare digte om livet før, under og efter psykisk sygdomDer findes flere digtsamlinger om psykisk sygdom. I Et kaotisk drama sætter Thomas Alexander Jensen ord på, hvad det vil sige at leve med angst og et sind i kaos, og i af Bjarke Juulsgaard Blach finder man nogle rå og umiddelbare digte om livet før, under og efter psykisk sygdom.