Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lilja og den stjålne magi


Beskrivelse


Lilja bor på øen Perleponés sammen med havfruerne, feerne, gnomerne og de venlige spøgelser. Da øens magiske perle en dag forsvinder forandrer alt sig, og Lilja må lægge en plan.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2018

af

af

Marion Tirsgaard

d. 19. apr. 2018

Lilja bor på øen Peleponés, hvor feer, gnomer, havfruer og venlige spøgelser lever af at dyrke og sælge perlemorsblomster, og hvor man ikke kender til ondskab. Men en dag kommer der to fremmede med ondt i sinde til øen. Til højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 9 år.

Da Perleponés dyrebare perle i den ubevogtede Birkeskov bliver stjålet af troldmanden Skolde og hans ravn, forandres alt på den harmoniske ø, hvor beboerne end ikke kender ord som 'lyve' og 'stjæle'. Feerne kan ikke længere flyve, gnomerne farer forvildede rundt og havfruerne synger ikke længere. Lilja forsøger at få perlen tilbage, men Skolde vil ikke lytte til hende. Lilja må lægge en snedig plan, der langsomt får Skolde på andre tanker. Viola Gazan er 16 år og har skrevet bogen i samarbejde med sin mormor, forfatter og foredragsholder, Janne Hejgaard.

Det er en skøn lille historie om at det gode altid vinder over det onde, blot man er tålmodig og vedholdende. Bogen emmer af eventyrlighed, godhed og magi og er fuld af små fine og iderige detaljer i historien. Bogen er illustreret af Bodil Bang Heinemeier, der meget fint rammer stemningen i bogen.

Bogen minder om serier som Det Hemmelige Rige, hvor af Det fortryllede slot er 1. bind og Josefine Ottesens serie om Roselil og hendes venner.