Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Røveren Fiolito


Beskrivelse


Billedbog. En aften Peter besøger dukke Mimmi, angriber røverhøvdingen Fiolito og hans fyrretyve røvere dukkehuset for at stjæle Mimmis perlehalsbånd.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Verner S. Handesten

d. 19. dec. 2018

Teksten er en collage af kendte motiver. Peter falder i søvn ved siden af mors gamle dukkehus og drømmer en lang historie om røvere, der vil have fat i dukken Mimis fine halskæde. Illustrationerne er festlige og overflødiggør næsten teksten. Oplæsning eller fortællegrundlag fra 1. klasse. På det tidspunkt, hvor de lange linier og svære ord kan klares læseteknisk (3. klasse) er der vel stadig interesse for en røverhistorie i denne version. Bogen kan anbefales.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Kirsten Rossen

d. 19. dec. 2018

Historien om Peter, der er på besøg hos mormor, og som af dukken Mimi bliver inviteret ind i sin mors dukkehus, hvor han oplever, at røveren Fiolito med sine 40. røvere prøver at erobre dukke Mimis halssmykke, som Peters mor har lavet, da hun var barn. Fortællingen er en herlig blanding af fantasi, fabulering, virkelighed og barok humor. Tegningerne af Rolf Rettich helt i stil med fortællingen. En oplagt anskaffelse i rigelige eksemplarer til alle børne- og skolebiblioteker for alderen 4-8 år.