Bøger / skønlitteratur / roman

Sjælens begær


Beskrivelse


Psykologisk drama om Ernst, der efter mange år genser sin kusine Cora, og som på uforklarlig vis bliver som besat af hende, med fatale følger.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2001

af

af

Annemette Suhr

d. 8. nov. 2001

Som i Min skygge(99/37), forfatterens første bog på dansk, er det først og fremmest de mørke sider af den menneskelige psyke Christine Falkenland afsøger her. Bogen er et intenst og voldsomt forløb for hovedpersonen Ernst der ikke kan styre sine destruktive tilbøjeligheder til dominans over og manipuleren med sin kusine. Sproget er enkelt, strukturen også, så læsemæssigt er bogen let, men temaet tungt, og jeg tror bogen især vil være for vante læsere - de som også nyder yngre forfattere som for eksempel Christina Hesselholdt eller norske Pernille Rygg. Ernst besøger for første gang i mange år sin kusine Cora på landstedet Berg. De to har som børn været tæt knyttet til hinanden, et seksuelt forhold antydes. Efter den lange adskillelse er Ernst stadig tiltrukket af Cora, og det udvikler sig langsomt mod besættelse. Cora kan ikke modstå hans forsøg på at genoptage forbindelsen, og det bliver fatalt. Persongalleriet er meget begrænset - ud over de to hovedpersoner optræder kun et par ansatte. Bogens stramme og næsten snærende komposition understreger Ernsts sygeligt ensporede forfølgelse af sit mål og det dystre i historien.


Berlingske tidende

d. 20. nov. 2001

af

af

Mai Misfeldt

d. 20. nov. 2001



Informationer og udgaver