Bøger / faglitteratur / kogebøger

Sundt & let i hverdagen


Beskrivelse


Opskrifter på sunde og slankende hverdagsretter, der er hurtige at tilberede og samtidig er velsmagende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2011

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 11. jan. 2011

En kogebog, er henvender sig bredt: til dem, der ønsker gode spisevaner, enten for at leve sundt eller for at tabe sig, og også til de mange, som er fortrolige med De Danske Vægtkonsulenters kostprogram.

Inge Kauffeldt har efterhånden udgivet rigtig mange kogebøger, og de er meget efterspurgte af vores lånere. Denne bog om sunde og lette hverdagsretter er en hjælp til dem, der ønsker at tilberede maden selv, og som ikke har så meget tid. Fælles for alle retterne er, at de er lette og hurtige at lave, de er velsmagende (må jeg have lov til at anbefale "forbrændingssuppen"), de er alle egnede til frysning, ingredienserne er almindelige - det er muligt at finde alternativer til de foreslåede ingredienser fra DDV - og retterne kan spises af både børn og voksne. Inge Kauffeldt plæderer for det gode måltid, hvor det er måltidet, der er i centrum. Her er mange forslag til hverdagsretter : fiskeretter, kød- og grønsagsretter, sovs og desserter. Ved hver opskrift er der angivelse af hvor meget retten tæller i DDV's kostprogram.

Der er mange bøger fra Inge Kauffeldts hånd, så vidt jeg kan se, er der ikke tale om gengangere. Derudover har vi selvfølgelig også rigtig mange bøger med anvisninger på sund mad, fx Sund mad - let at lave, 2009.

Har biblioteket mange lånere til Inge Kauffeldts bøger - og det har vi, ikke bare i januar måned - er jeg sikker på, at denne også vil falde i deres smag.