Bogen henvender sig til læsere af personlige skildringer, dagbøger, socialrealisme etc., målgruppen er nok hovedsagelig kvinder og så nok i høj grad den aldersklasse, der kan huske dagligdagen og verden som den så ud for unge i 1980'erne.
Dette er en debutbog, som det har været vigtigt at få skrevet på basis af personlige erfaringer, bl.a. en nær venindes selvmord. Historiens hovedfigur er Ulla, og beretningens centrum hendes nære veninde, Mathilde. De to piger deler meget, også en overgang lejlighed og Ulla må acceptere en del fra den letbevægelige Mathilde, der skifter mænd og fremtidsplaner i hurtig rækkefølge. Der er mange og nærmest naivistiske og Dea Trier Mørch-agtige og genkendelige hverdagssnapshots, både fra gader og studiemiljøer. Mathilde indlægges efter involvering i en sekt på en lukket psykiatrisk afdeling, og vi oplever et væsen, der ikke for alvor magter sindslidelser. Ulla føler, at hun har svigtet Mathilde, hun kæmper desperat mod systemet, og under den dramatiske finale forsvinder også hun ind i drømme/fantasi-optrin, der er både romantiske og meget rørende. Det hele fortælles i et enkelt og ligefremt sprog.
Jeg bliver mindet om flere af de socialrealistiske skribenter fra 1970'erne og 1980'erne.
Det er en lettilgængelig, flydende fortalt og en smule indforstået historie om et stærkt venskab. Ovennævnte målgruppe vil primært fanges af historien.