Bøger / faglitteratur / håndbøger

Amarone : sværvægteren fra Valpolicella


Beskrivelse


Håndbog der behandler amaronevinens historie, druerne og dyrkningsområderne. Med beskrivelser af de forskellige vinproducenters særpræg og bedømmelse af 80 amaronevine.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2004

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 25. nov. 2004

Dette er den første bog på dansk, der udelukkende beskæftiger sig med den italienske amaronevin, og det er vel nærmest overflødigt at nævne at forfatteren er amaronefanatiker. Bogen består af to afsnit: Først placeres vi geografisk i Norditalien nærmere bestemt i Veneto distriktet, som strækker sig fra Verona over mod Venedig, områderne og deres klimaforhold beskrives, efterfulgt af amaronens historie og beretningen om, hvordan en tilfældighed førte til den tørring af druerne, der er så karakteristisk for vinen. Vi er med i vinmarken og følger fremstillingsprocessen trin for trin, årgange og kooperativer får også deres afsnit i bogen. Sidste halvdel består af en gennemgang af producenterne, alfabetisk og en side til hver. Bogen er velformuleret og letlæselig, illustreret med smukke landskabsbilleder og selvfølgelig vinflaskerne. Fremstillingen virker grundig og Lyng vidende om dette specielle område, som han har kastet sin kærlighed på. Vinen får også en fyldig omtale i fx Politikens bog om italiensk vin fra 2003.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2009

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 9. dec. 2009

Til vinentusiaster med hang til italienske klassikere.

Ajourført udg. af amaroneeksperten Michael Lyngs Amarone fra 2004 med bl.a. nye oplysninger, et specielt afsnit om økologiske vine samt ændret format med nyt layout og en helt ny attraktiv billedside. Bogen er som forgængeren delt i to dele. Først om det norditalienske valpolicelladistrikt med klima, druer og vine, amaronens historie og specielle fremstillingsproces med tørring af druerne, hvor amaronen nurses drue for drue - en garanti for en superb, men aldrig billig vin. Sidste del er en gennemgang af 80 producenter vurderet i blindsmagning efter fast skema fra 1 til 5 stjerner i 6 kriterier. If. 1. udg. er her fjernet fx Farina, Righetti og Bolla, som ellers ofte er det første amarone bekendtskab, ligesom anførsel om, der er tale om en traditionel eller mere moderne produceret amarone er udeladt. Faktorer, der sammen med at alle vine stort set får 3-4 stjerner i alle kategorier, desværre giver et mudret og ensartet til intetsigende vurderingsgrundlag mht. køb.

Inget andet selvstændigt om amarone. Bogen er ajourført i forhold til 1. udg.

En revideret udgave af Lyngs tidligere Amarone, som primært omfatter et nyt afsnit om økologiske vine, ajourførte oplysninger og en ny vurdering af 80 producenter. Den sidste devalueres desværre af en for ensartet karaktergivning, hvor skalaens yderpunkter ikke tages i brug samt udeladelse af oplysning, om vinen typemæssigt er en traditionel eller mere moderne amarone.


Vinbladet

Årg. 14, nr. 1 (2005)

af

af

Thomas Ilkjær

Årg. 14, nr. 1 (2005)