I forbindelse med en sammenkomst af fire svenske krimiforfattere myrdes en kritiker med arsenik, mens selskabet (ti personer) er isoleret i en skov; Christer Wijk, som alligevel er på egnen,overtager sagen. Han opdager hurtigt, at de fleste tilstedeværende havde adgang til at begå forbrydelsen, og at afdøde var almindelig forhadt af så gode grunde, at der er adskillige muligemordmotiver. Det virkelige motiv opdager han dog først sent - og læseren først, da morderen er afsløret. - Bogen, som sammenkædes af citater af den arsenikfikserede svenske digter Carl Jonas LoveAlmquist, er opbygget som en "whodoneit" og er derfor hverken handlingsmættet eller elementært spændende. Det er puslespillet, der skal fascinere, men den intellektuelle udfordring frustreres inogen grad, når læseren foreholdes oplysninger længere end detektiven. - De lidt gammeldags holdninger og temaer skaber en egen tryg hygge, og der er alt i alt tale om velskreven, uskyldigunderholdning.