Som det er tilfældet i flere af Langs romaner, udspilles handlingen også her på Christer Wijks fødeegn: Skoga. Wijk er på ferieophold, da hans mor vækker hans interesse for et dødsfald fornæsten 25 år siden. En ung, sympatisk sømand døde af gift, og myndighederne rubricerede det som selvmord. Men fru Wijk mener, det var mord og om et par dage vil sagen være forældet og morderen gåfri for straf. Wijk går på opdagelse i fortiden, ripper op i gamle forhold og misforhold, finder sammenhæng mellem sømandens død og en gammel, rig eneboers naturlige død. I den tolvte time har Wijkløsningen. Plottet er ganske interessant, men mistanken kastes lidt for oplagt på de »forkerte« og den »rigtige« fremstilles alt for uskyldsren. Kort sagt: Slutningen er ikke overraskende. Det eren rigtig hygge-uhygge roman med de sædvanlige Lang-ingredienser. Efter min mening et overvurderet forfatterskab, men bogen er hverken værre eller bedre end andre Lang'er og må vel anskaffes til detrofaste læsere.