d. 18. dec. 2018
af
af
Jørn E. Albert (skole)
d. 18. dec. 2018
De romerske soldater vil nellere kastes for løverne end sendes til Korsika. Det er ikke ligefrem elitetropper, som omringer øen med romerske garnisoner. Dette er måske den egentlige grund tilat Asterix og Obelix kun er på ferietur for at se, hvordan Mir-amanda-er-fra-Kertemix, korsikanernes høvding, klarer romerne. Korsikanerne er dovne, men de opper sig dog en dag om året, nemlig dendag hvor byttet skal sejles til Cæsar. Han har derfor endnu intet fået. Gergivia-dagens fest giver os et gensyn med vennerne fra de 19 første hæfter. Sørøverne har en stor rolle i hæftet, fortjent,men slutningen er dog den samme. 4 senile oldinges kommentarer til kampen er en sjov fornyelse af temaet: op i luften med romerne. Kort sagt de kan endnu, det er stadig morsomt, der er stadigfornyelse, det er de samme sjove tekster og tegninger, dog er det ikke seriens bedste, men det hører med til den bedste halvdel.
d. 18. dec. 2018
af
af
Nana Gitz Madsen (børn)
d. 18. dec. 2018
Asterix for 20. gang - det skal være godt, hvis et bekendtskab skal holde til det - og det er godt! Der er fest i den lille gallerby - og festen ville være mislykket uden et lille forfriskendeslagsmål med en romersk garnison. Samtidig befris en korsikansk frihedskæmper, som romerne har holdt i fangenskab - han inviteres selvfølgelig med til festens madorgie, og dermed er Asterix, Obelixog Idefix involveret i korsikanernes kamp mod den romerske undertrykkelse: et undertrykt folk har altid ret. Sammen tager de til Korsika, og man får helt ondt af de arme romere. Men humoren rammeralle uden nåde - der er masser af scener med humoristisk egenværdi, som fremkalder den velkendte klukken hos læseren. På alle måder et pletskud - og et værdigt jubilæum.
d. 25. maj 1986
af
af
Jakob Stegelmann
d. 25. maj 1986
årg 5, nr 1 (1986)
af
af
Erik Boas Pedersen
årg 5, nr 1 (1986)
