Mesterbokseren Tilde

Morsom oplæsningsbog for bh.kl.-5. kl. i serien Konfetti. Elever fra 4. kl. kan selv læse bogen om Anton, hans far Antonio den Stærke og gøgleren Fiff. Sammen lever de på landevejen og ernærer sig ved at optræde i byer, de kommer til. Antonio den Stærke er bomstærk, og folk er vilde med ham, lige indtil den dag hans overmand slår ham ud. Anton og Fiff må finde hjælp, alt imens Antonius bliver plejet hos en kærlig kvinde. På vejen møder de kænguruen, de kalder Tilde. Hun er bortført fra Australien af en skør sømand, der nu ønsker at komme af med hende. Fiff og Anton lukker kænguruen ud af buret, og de bliver hurtigt venner. Fiff ser straks Tildes evner som bokser, og de melder den til mesterskaberne i boksning. Slutteligt lader forfatteren Antonius stoppe denne leg. Det er synd for dyr, at de skal gøres ondt, penge er ikke alt. Historien får herved en god drejning, idet kænguruen fremover skal nyde livet i deres nye hjem hos Else, kvinden der plejede Antonius. Jon Ranheimsæter har i en sort/ hvid streg illustreret bogen med nogle sjove tegninger, der understøtter bogen. Forsiden viser kænguruen og mesterbokseren Tilde i færd med at give en udfordrer en ordentlig blodtud.

Læs hele vurderingen

Dette er forfatterens fjerde oplæsningsbog lavet i samarbejde med Jon Ranheimsæter. Også denne gang er det en sjov og indbydende bog for de 5-9 årige. Bogen er dog både lidt mere alvorlig og realistisk end de tidligere. Ringtved fortæller muntert og levende. Desværre er bogens slutning noget tynd. Historien er bygget op omkring den lille gøglertrup med Anton, hans far markedsbokseren Antonio og Fiff. Da Antonio bliver banket bevidstløs af nogle bøller, skal Anton og Fiff hente en klog kone langt borte. På turen befrier de kænguruen Tilde, der har et naturtalent for boksning. Så langt, så godt, og derfor bliver jeg skuffet, når den kloge kone ikke har nogen funktion i fortællingen, når Antonio bliver landmand trods personernes udtrykkelige hyldest til gøglerlivet, og når Tildes bokseevner slet ikke udnyttes. Det er faktisk tre af bogens omdrejningspunkter. Så kan jeg bedre lide, når forf. som i de tidligere bøger er mere crazyhumoristisk, og hvor de vildtvoksende og fantastiske historier også giver Ranheimsæter mere stof til sine ill. I de tilfælde stiller jeg ikke de samme krav til en indre logik i historien. Men stadig en fornøjelig oplæsningsbog i en populær serie.

Læs hele vurderingen