Russiske fremtidsdystopi der er legendarisk for sin skarpe og præcise kritik af kollektiviseringen af samfundet. Bogen var i mange år forbudt af censuren. Absolut på højde med Huxley og Orwell og bør læses som disse. Desuden helt uomgængelig for alle, der læser russisk litteratur.
Den russiske forfatter Jevgenij Zamjatin (1884-1937) støttede oprindeligt revolutionen i 1917, men han blev mere og mere skeptisk over udviklingen. I 1920-1921 skrev han romanen "Vi", som dog ikke kunne udgives i Rusland. I fremtidsromanen "Vi" er alt individuelt afskaffet, og alle personer har numre i stedet for navne. Hovedpersonen, D-503, erkender en dag, at han har en sjæl, og han begynder at drømme. Men det er meget dårligt, for "drømme er en alvorlig psykisk sygdom", for dermed kan han ikke underkaste sig "fornuftens velgørende åg" og begynder at stille spørgsmål ved samfundsindretningen. Bagerst i bogen har Kristoffer Møllegaard skrevet om Zamjatin, "den evige dissident", og romanen "Vi" tilblivelseshistorie.
"Vi" er et af hovedværkerne i russisk litteratur i det tyvende århundrede. Romanen er dybt fascinerende at læse, og desuden er den sørgeligt aktuel i sin skarpe samfundskritik, som flere steder forekommer meget rammende på Putins "kontrollerede demokrati". Denne nyoversatte udgave virker mere spændstig i sproget.
Møllegaard fortæller i sin epilog, at Orwell var inspireret af Zamjatin, da han skrev 1984Fagre nye verden. En anden fremtidsdystopi er Fagre nye verdenMøllegaard fortæller i sin epilog, at Orwell var inspireret af Zamjatin, da han skrev 1984. En anden fremtidsdystopi er .